Der er en del politikerne kan gøre for at løfte og udvikle kommunens landsbyer og mindre bysamfund, men der er også en hel del politikerne ikke kan gøre, og som de lokale borgere har ansvaret for. Det sidste er egentligt simpelt: Borgerne i vores landsbyer skal huske at bruge deres byer og engagere sig. Deltag i det lokale foreningsliv; vær en aktiv del af lokalområdet; brug skolen hvis den er der; og vær med til at skabe liv i landsbyen. Alt det har politikerne ikke indflydelse på.
Politikerne har stadig en stor indflydelse på livet i både landsbyer og landdistrikt generelt. Lukker man den lokale skole, så har det stor betydning for lokalsamfundet – og ikke kun skolebørnene. Så det kan en politiker jo holde sig fra, når det ikke er nødvendigt og det blot er for at finde hurtige besparelser (hvis det sparer penge i enden). Er opbakningen til skolen derimod væk, og skolen valgt fra af de lokale så fagligheden bliver ikke til at opretholde, ja så er der gode argumenter for at lukke den, men ikke ellers.
Venstre har stået bag den nyligt vedtagne landdistriktspolitik, som for første gang længe sætter landsbyerne og landdistrikterne i centrum. Den beskriver bl.a. at der fra politisk hold skal bakkes op om de lokale ønsker, når det er muligt. Det er derfor oplagt at se på planforholdene, så det fx er muligt at udstykke til boliger i mindre eller større grad, der hvor det ønskes. For der er forskel på landsbyerne. Nogle vil gerne bevares og andre udvikles, og og nogle steder er der ikke helt enighed indenfor bygrænsen.
Og så skal både forvaltning og politikere se mulighederne i lokalplaner og planlovgivning – der skal være velvilje overfor de muligheder, som love og regler faktisk giver. Det kan være når små virksomheder gerne vil starte op i tidligere landbrugslokaler, som planloven tillader, eller muligheden for at bygge en ridehal til en hesteejendom – det kan sagtens passes ind i naturen.
Byrådet bør også være imødekommende, når landsbyerne har ønsker til at forskønne sig selv eller skabe nye typer af sportslige eller kulturelle aktiviteter. Der er naturligvis ikke penge til alt, hvis det er ønsket, men kommunen kan være åben for at tillade nye initiativer og ikke sige nej, blot fordi lokalplanen måske ikke har taget højde for det, eller det ikke er prøvet før. Der er mange ressourcestærke folk i vores landsbyer, som gerne vil deres lokalområde, og de bør ikke begrænses af kommunen.
