Høringssvar vedr. forslag til strukturændringer for Alkestrupskolen
Stor betydning for Alkestrupskolen og lokalsamfundet
Det er ærgerligt endnu engang at se hvordan de mindre skoler, herunder Alkestrupskolen, bliver sendt i på en usikker rystetur, når de igen bliver foreslået lukket eller kraftigt reduceret for at omprioritere midler. Det er i den forbindelse ikke kun skolerne det går ud over, men de omkringliggende lokalsamfund lider i høj grad også. Den lokale skole er måske ikke det eneste vigtige i et landsbysamfund, men den har en meget vigtig betydning som et af samlingspunkterne i et lokalområde.