Gennemse Kategori

Politik

Vigtigt med ny teknologi i kommunerne

I deres seneste nummer af Momentum har KL en artikel om anvendt borgernær teknologi (nogen må kunne finde på et bedre ord for det), som kommunerne virkelig er ved at sætte skub i. Skubbet kommer nok i høj grad som følge af de nødvendige besparelser efter krisen, men det er stadig et skridt i den rigtige retning. Og det kan kun gå for langsomt med at komme frem i bussen på det her område!

Kommunerne skal løbende blive mere effektive – ligesom det private erhvervsliv! Og hvorfor ikke inddrage nye teknologier sammen med borgernes stigende forventning om enkle løsninger i deres kontakt med kommunen, som ikke betyder flere timers ventetid i den fysiske borgerservice…

Nogle af eksemplerne på den nye teknologi er “Affaldskurve der selv komprimerer affaldet, computere med touch-skærm sat til tv’et, så ældre borgere kan kommunikere med hjemmehjælpen via direkte videokontakt, og intelligente lagerstyringssystemer, der holder styr på bibliotekets bøger”. Og kommunerne går stadigt mere i gang med opgaven, da en opgørelse fra Anvendt Borgernær Teknologi-fonden (ABT-fonden) viser at kommunerne løb med “71,4 millioner kroner svarende til 75 procent af de midler, ABT-fonden uddelte i 2010, mens regionerne fik 21 procent og staten de sidste fire procent. Meget har dermed ændret sig i forhold til 2009, hvor kommunerne kun fik andel i lidt over 20 procent af midlerne. Og flere kommuner er også kommet til, så hele 61 kommuner nu er involveret i et eller flere projekter støttet af ABT-fonden.” (Begge citater er fra artiklen Kommuner satser på teknologien i KL’s nyhedsbrev Momentum)

KL: Færre kommunale medarbejdere

“Kommunerne skærer drastisk i personalet” var udmeldingen fra KL, som i deres nyhedsbrev Momentum har skrevet en historie med denne overskrift d. 14. marts. Men er det nu så imponerende?  Og er det nok? Det er næppe tilfældet og personalereduktionerne sker næppe heller på de rigtige områder. Vi bør kunne kræve en stadigt mere effektivt drevet kommunal sektor, som fokuserer på sine kerneydelser, og tænker som en privat virksomhed. Det bør ikke kun være en borgerlig liberal drøm.

Der er tale om et fald i kommunalt ansatte på ca 11.000 fuldtidsbeskæftigede eller ca 2,8 pct fra dec 2009 til dec 2010. Antallet af kommunalt ansatte er dermed på knap 384.000 ved udgangen af 2010 jf. Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD).

Men er det nu så drastisk et fald, når man sammenligner med det private arbejdsmarked eller kigger på hvor personalet er sparet. For at tage det sidste først, så er det langt primært sket på kerneområderne som børnetilbud, skoler og ældrepleje. Det er også her, der er ansat langt flest, og her der løbende skal ske tilpasninger som følge af befokningssammensætningen. Så det kan sagtens være relevante besparelser, ligesom ny teknologi og standarder for service spiller ind. Bemærkelsesværdigt er det dog at administrationen næsten er gået fri. Der er altså valgt kerneydelsestilpasninger fremfor administrative effektiviseringer. Den tror jeg ikke var gået i det private erhvervsliv, som kommunerne bør sammenligne sig med.

Ser man på stigningen i bruttoledigheden, som ikke er fuldt sammenlignelig med de kommunale tal, så var denne på knap 35.000 i 2010. Det indikerer klart, at det private arbejdsmarked har trukket langt størstedelen af læsset vedr. tilpasninger af arbejdsstyrken. Og selvom vi langt fra er ude af krisen endnu, specielt ikke vedr. ledigheden, så er de private virksomheder blevet mere effektive og mere konkurrencedygtige, da de nu alt andet lige producerer for færre lønomkostninger.

Vi bør også kunne forlange at kommunerne stræber efter en højere effektivitet. Det er ikke kun i det private, der bør ske en årlig effektiviseringsforbedring på små 2 pct. set over et. Og det ikke for at gøre ledighedeskøerne længere, naturligvis ikke, men om få år er der igen mangel på arbejdskraft (husk at bruttoledigheden i dag kun er knap 164.000 mod ca 350.000 først i 1990’erne), ligesom der er færre til at betale skatten, så pengene skal bruges bedst muligt. Dertil skabes væksten nu engang i det private, så det offentlige må ikke lægge beslag på den nødvendige arbejdskraft. Det er de private indtægter som finansierer det offentlige system og udgifter, ikke omvendt. Og det gælder stadig også hvis man antager, at det offentlige har en vækstforøgende effekt. Der skal jo være et udgangspunkt at forøge!

Virksomhedssponsorerede legepladser

Skal være tilladt med virksomhedssponsorerede legepladser og udstyr på legepladser? Debatten har tidligere været opppe i Køge Kommune. Og meningerne er desværre delte i byrådet og befolkningen. For jeg synes det er en vidunderig idé, hvor der sagtens kan stilles krav til typen af sponsorer samt reklamernes størrelse og placering.

Jeg kunne ikke undlade at komme med en kommentar efter at have læst et udemærket læserbrev i Lørdagsavisen fra en række forældrebestyrelser i Køge Kommune, hvor der tales for virksomhedssponsorerede legepladser for at modgå nogle af de besparelser, som Køge Kommune desværre har været nødt til at foretage som følge af kommunens økonomiske situation.

Sidste gang det var oppe at vende, druknede det i en daværende debat om sponsorater og dermed reklamer på kommunenes biler, bygninger og arbejdstøj. Dengang gik debatten bl.a. på hvor tæt på borgerne man kunne gå med den type reklamer. Kan fx SOSU-hjælpernes tøj være med reklamer, når de kommer i folks private hjem. Og hvad med reklamer for erotiske produkter og tjenesteydelser mv.

Men der kan og skal naturligvis stilles krav til de sponsorater kommunen indgår. Køge Kommune har, som mange andre virksomheder, en række værdier for dets virke, og de sponsorater der indgås skal selvfølgelig være i tråd med disse værdier. Det betyder bl.a. at man kan stille krav til hvilke typer af virksomheder, der skal sponsorerer hhv. biler, bygninger og legepladser. På den måde kan man undgå at CocaCola eller McDonalds sponsorerer en legeplads, hvilket de fleste formegentlig ikke ønsker.

Så rigtigt godt foreslag fra forældrebestyrelserne, som jo netop er brugerne, og kom da i gang med forhandlingerne, Køge Kommune.