Gennemse Kategori

Politik

Lars Løkke Rasmussen er Køge kredsens nye folketingskandidat

Lars Løkke Rasmussen, statsministerkandidat og Venstres formand. Stem på ham i hele Sjællands storkredsSå fik vi valgt Lars Løkke Rasmussen til Venstres nye folketingskandidat i Køge kredsen. Det er jeg glad for som formand for Venstre i Køge kredsen. Det betyder, at vi så rigtigt, da vi sagde ja til muligheden for at opstille Lars Løkke Rasmussen. Venstres medlemmer i Køge og Lejre kommuner mødte talstærkt op på Hotel Hvide Hus og valgte Lars Løkke Rasmussen med stående ovation.

LÆS: Lars Løkke Rasmussen ny folketingskandidat i Køge kredsen

Efter opstillingsmødet var overstået og Lars Løkke Rasmussen valgt som ny folketingskandidat udtalte han “Jeg er meget taknemmelig for den varme velkomst jeg har fået af Venstres medlemmer i Køge og Lejre kommunerne. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at være folketingskandidat i Danmarks største storkreds“. Læs Videre

Højere offentligt sygefravær – et ledelsesproblem

Når det offentlige sygefravær er for højt er det et ledelsesproblemBerlingske bragte i går den d. 26. april historien om, at der er et markant højere sygefravær i det offentlige end det private, når man ser på plejepersonalet i ældresektoren. Artiklen er baseret på en analyse fra Cepos.

Det interessante er forklaringen bag det højere offentlige sygefravær. De enkelte medarbejdere har samme uddannelse – de fleste som elever hos kommunerne. Det har jeg endda et personligt kendskab til. Det kan dog tænkes at det er de særligt arbejdssomme eller ambitiøse, som søger jobs hos de private udbydere, men det er spekulation. Borgerne er i princippet også de samme, da alle borgere har muligheden for frit valg. Derfor bør det ikke være flere særligt tunge borgere hos kommunen.

Jeg tror ikke der er lavet undersøgelser af eksemplvis alders-, eller kønsfordelingen hos den private hhv. den offentlige ældrepleje. Ej heller af hvordan borgerne fordeler sig på typer og plejeniveau. Til dels vil det af privatlivshensyn glæde mig, hvis den type oplysninger ikke findes, men det er en anden historie.

Hvis man sætte alt det ovenstående lige og se på den store forskel mellem offentlig og privat, samt den markante forskel mellem kommunerne, så er der ledelsen tilbage. Og det er sikkert også her problemet ligger. Der findes helt klart gode ledere i det offentlige – ogsåp ældreplejen, men der er ikke nok fokus på ledelse i det offentlige generelt. Der rekruteres ikke udfra ledelsesevner først, men udfra at de pågældende er fagpersoner, som har arbejdet med området – altså på gulvet. Det er et forkert fokus, da en god hjemmehjælper ikke nødvendigvis gør en god leder. Ledelsesevner bør komme først.

Jeg har ikke den gyldne løsning, men de offentlige instituationer skal virkelig prioritere ledelse først. En god leder kan inspirere folk og få den til at ville jobbet og samarbejdet mod større mål. Også selvom den pågældende ikke kommer fra samme faglige område. Jeg er ikke den første der skriver om dette, og jeg kan henvise til en god og fyldig kommentar på bloggen Politik-tak.

Bekymret: Fart på nyt kulturhus i Køge

Så skal der fart under det nye kulturhus Køge skal have på tæt på havnen som en del af byudviklingsområdet Køge Kyst. Borgerne skal nemlig inddrages i kulturhusets indhold med en idékonkurrence. Inddragelse er rigtig godt og demokratisk – ingen tvivl om det. Men det bekymrer mig nu alligevel noget… Hvorfor kommer jeg tilbage til.

Køge Kommunes kulturforvaltning kommunikerer med de lokale foreninger via mail og en portal. Det virker forøvrigt rigtig godt, så ros for det. Den seneste mail havde kun en nyhed med emnet Nyt Kulturhus i Køge. Det er som nævnt helt fint at informere kommunens foreningsliv om idekonkurrencen, når nu den er lavet. Og jeg tror også der vil komme mange interessante forslag på bordet, ligesom  de fleste foreninger vil føle sig inddraget.

Men! Er det her ikke blot den direkte vej til en kæmpe stor regning? Der kommer helt sikkert mange forslag, som munder ud i at vi er nødt til at have det størst mulige kulturhus, der kan være på grunden – som koster flest penge. Et hus med størst mulig fleksibilitet, som igen koster flest mulige penge. Et hus som måske vil suge flest mulige eksisterende aktiviteter til sig, så den resterende del af kommunen bliver fattigere på kultur og lokalt engagement.

Jeg er ikke imod kultur eller et kulturhus, men overvejer blot om man kan indlevere forslaget: “Så længe alt er privat finansieret, så kør da bare på”, men den kommer nok ikke langt i konkurrencen…

Vi ender med en imponerende mængde kultur i Køge centrum (nyt stort Kulturhus, Den Gule Hal, Tapperiet, KØS – og afledte Køge Kyst aktiviteter, Køge Museum, Køge Amatørscene, og så det jeg må have glemt). Meget af det finansierer kommunen helt eller delvist.

Nu må man så bare håbe, at alt det kultur kan tiltrække en masse nye velhavende borgere, så der er nogen til at betale regningen. Jeg er nu lidt bekymret..

Se også mit læserbrev i Lørdagsavisen Køge onlineudgave

Opdateret .d 27. april