Gennemse Kategori

Politik

Venstre finder pengene ansvarligt

Venstre bliver spurgt hvordan vi vil finansiere de visioner og tanker vi har for en veldrevet Køge Kommune, hvor der er fokus på de ”varme hænder” og styr på økonomien. Det spørgsmål forstår vi godt, at Socialdemokraterne stiller efter at have sat skatten op, men, som det fremgår af vores handlingsprogram på www.koegevenstre.dk, er svaret meget ligetil.

Vi skal skaffe nye indtægter til kommunen ved at tiltrække vækstvirksomheder og ressourcestærke borgere. Og så skal vi være langt bedre til at prioritere kommunens midler væk fra administrative udgifter hen til den borgernære service i stedet. Derimod mener vi ikke, at borgernes lommer er det første sted vi skal lede efter flere penge.

Hvor Venstre har styr på finansieringen af vores visioner, så kan man spørge S om Køges borgere skal forvente endnu flere skattestigninger i fremtiden? Socialdemokraternes valgprogram giver ikke meget ansvar til den enkelte, men indeholder mange nye udgifter. Og efter det seneste budgetforlig ved vi alle hvordan S vil finansiere udgifterne: Højere skatter!

En veldreven kommune sikres kun ved hele tiden at være attraktiv for nye borgere og virksomheder. Sidstnævnte skal gives muligheder for at skabe vækst og helt nødvendige arbejdspladser i kommunen. Det skal bl.a. gøres ved at give virksomhederne en fleksibel og hurtig sagsbehandling, så en simpel byggesag ikke tager mange måneder, men få dage. Det er Venstres vision. Andre kommuner kan allerede løfte den opgave.

Det lyder ikke rigtig godt

Så har det politiske flertal på Køge Rådhus bekendt kulør. Og det er ikke et kønt resultat, der er kommet ud af det. Der er tale om socialdemokratiske løsninger, hvor skattestigninger altid er det første og bedste svar på enhver udfordring. Det mener jeg er den forkerte løsningsmodel. Borgere og erhvervsliv skal i stedet sikres bedre vilkår, så vi kan tiltrække flere af begge og medvirke til at skabe grobund for nye arbejdspladser, som vi har hårdt brug. Det bidrager desuden til en større skattebase og dermed flere kommunale indtægter. Den S og SF inspirerede politik, som flertallet fører, vil i stedet virke modsat, så det bliver sværere at tiltrække vækstvirksomheder og borgere i arbejde.

Skattestigninger skal være sidste løsning på kommunens problemer, for pengene kommer jo ikke ud af den blå luft. Det er de i forvejen trængte boligejere, børnefamilier og erhvervslivet som betaler regningen. Og skattestigninger er ikke retfærdige, som flertallet ellers postulerer, når andre løsningsmuligheder ikke er afprøvet først. F.eks. vil en almindelig børnefamilie bosiddende på Pedersvej i Køge (740m2 grund) og et barn i hhv. vuggestue og børnehave skulle betale over 11.000 kr. mere om året som følge af budgetforliget (beregninger foretaget af Køge Kommune).

I en økonomisk krisetid gør det siddende socialdemokratisk dominerede flertal det nu endnu vanskeligere for borgere og virksomheder at klare sig gennem krisens skarpe skær. Kommunen skal hellere gå efter at få struktureret de administrative gevinster ved kommunesammenlægningen, så der i fremtiden bliver bedre råd til de nødvendige varme hænder i kommunen.

Det er specielt problematisk at flertallet med S i spidsen finansierer kommunens underskud med skattestigninger, som det langt fra er sikkert kommunen overhovedet får lov at gennemføre. Marie Stærke påstår godt nok i onsdagens Dagbladet, at der er en plan B, men samtidig at de ikke har lagt sig fast på en løsning. Det lyder ikke som en sikker plan i mine ører. Samtidig er løsningen af en god del af de økonomiske problemer udskudt til de næste år og det nye byråd. Det er ikke ansvarlig politik og ikke et tegn på et sikkert lederskab, som kommunen har brug for i denne tid.

Blandt det som undre er naturligvis også måden det sker på, hvor der først på demokratisk vis planlægges budgetseminar og brede budgetforhandlinger, hvorefter der pludselig indgås et snævert budgetforlig over natten. Man kunne i stedet have kørt den planlagte budgetproces igennem og efterfølgende have fundet ud af, om man kunne blive enige eller ej. Det havde været den korrekte måde at finde løsninger på. Fra Venstres side havde vi gerne kommet med brugbare løsningsforslag i processen mod et økonomisk holdbart budget. Nu får vi et uholdbart budget med markante økonomiske huller og store udfordringer skubbet til de næste år, frem for at de bliver løst nu.

Højtuddannede flytter fra skatten

Når danskere flytter til udlandet for at arbejde er det først og fremmest fordi de har lyst, og fordi de ønsker at styrke deres professionelle kompetencer og karrieremuligheder. Men når det kommer til de hjemlige basale rammevilkår, som politikerne kan gøre noget ved, peger over 60 pct. af udflytterne på de høje danske marginalskatter som det væsentligste. Det fremgår af en undersøgelse fra DI fra den 19. december 2008, der samtidig viser, at det især er de højtuddannede, der flytter. Blandt de danskere, der har besluttet at blive i udlandet, er det cirka 67 pct., der angiver, at skatten har haft betydning for beslutningen om ikke at vende tilbage til Danmark.

VK-regeringen har løbende reduceret omfanget af belastningen af topskatten og fjernet mellemskatten for at sikre, at dem der vil yde en ekstra indsats også bliver belønnet herfor og kan nyde deres egne hårdt tjente penge. Samtidig reduceres deres incitament til at flytte ud af Danmark. Hvilke løsninger er det Thorning & Villy foreslår? De vil brandbeskatte de initiativrige yderligere. De vil indføre en hjerneskat på ekstra 6 % – det er nærmere hjernedødt. Vi stiller os totalt uforstående overfor, at venstrefløjen i Danmark ikke forstår, at det drejer sig om at bage en større “kage”, så der er mere til velfærd, og ikke om at straffe de initiativrige og derved få en mindre “kage”. Thorning og Villy går med deres skatteforslag imod 20 års dansk skattepolitik og imod politikken i alle de lande, som dansk erhvervsliv hver dag er i en hæsblæsende konkurrence med. Vi håber, at vælgerne kan se, at det drejer sig om at afskaffe fattigdom, og ikke om at afskaffe de initiativrige i Danmark.