Gennemse Kategori

Landspolitik

Mine kommentarer til de landspolitiske tendenser

Når bureaukrati og ensretning tager over

Hvad sker der, når en sikkert fornuftigt og god tanke om et enkelt system for alle sættes i værk? Ja, så kommer bureaukratiet og ensretningen ofte ind og tager styringen – selv i vores borgerlige regering.

Det ses tydeligt med affaldsordningen for dansk erhvervsliv, hvor næsten alle virksomheder fra 1. januar i år bliver pålagt et gebyr for brug af genbrugspladserne, og skal søge fritagelse for betalingen af gebyret, hvis de ikke gør brug af genbrugspladserne. Omkostningerne varierer efter virksomhed og branche, men kan blive til store beløb for den enkelte virksomhed. Problemet er at langt fra alle benytter genbrugspladserne, men stadig bliver de pålagt gebyret og og byrden ved at skulle framelde sig.

Nu har vores miljøminister Karen Ellemann meldt ud, at der vil blive ændret på ordningen. Bl.a. DI har arbejdet en del med at få revideret ordningen, og har udtrykt stor tilfredshed med ministerens udmelding, da virksomhedernes ønske om fritagelse jf. DI bliver behandlet meget forskelligt.

DI’s miljøpolitiske chef Mette Rose Skaksen udtaler bl.a. ”Mange virksomheder har ikke brug for genbrugspladsordningen. Man bør ikke skulle igennem en masse administrativt bøvl for at blive fritaget fra at betale et gebyr for en service, som man ikke efterspørger”. Og hun foreslår, at ordningen ændres til en tilmeldingsordning, hvor virksomhederne tilmelder sig genbrugsplads-ordningen – og kun de tilmeldte virksomheder får en gebyr regning.

Det må dog undre mig som liberal og borgerlig,  med tanke på regeringens gode mantra om regelforenkling allerede fra starten i 2001, at ordningen overhovedet er blevet indført i denne form. Bureaukratiet bliver jo helt og andeles lagt over til virksomhederne, fremfor netop at tænke løsninger der gør det nemt at drive virksomhed.

Affaldsordningen er kun et lille simpelt eksempel, men vi skal alle være meget bedre til at tænke i løsninger som begrænser bureaukratiet og bøvlet forbåde virksomheder og borgere i samfundet. Det kan lade sig gøre!

Højtuddannede flytter fra skatten

Når danskere flytter til udlandet for at arbejde er det først og fremmest fordi de har lyst, og fordi de ønsker at styrke deres professionelle kompetencer og karrieremuligheder. Men når det kommer til de hjemlige basale rammevilkår, som politikerne kan gøre noget ved, peger over 60 pct. af udflytterne på de høje danske marginalskatter som det væsentligste. Det fremgår af en undersøgelse fra DI fra den 19. december 2008, der samtidig viser, at det især er de højtuddannede, der flytter. Blandt de danskere, der har besluttet at blive i udlandet, er det cirka 67 pct., der angiver, at skatten har haft betydning for beslutningen om ikke at vende tilbage til Danmark.

VK-regeringen har løbende reduceret omfanget af belastningen af topskatten og fjernet mellemskatten for at sikre, at dem der vil yde en ekstra indsats også bliver belønnet herfor og kan nyde deres egne hårdt tjente penge. Samtidig reduceres deres incitament til at flytte ud af Danmark. Hvilke løsninger er det Thorning & Villy foreslår? De vil brandbeskatte de initiativrige yderligere. De vil indføre en hjerneskat på ekstra 6 % – det er nærmere hjernedødt. Vi stiller os totalt uforstående overfor, at venstrefløjen i Danmark ikke forstår, at det drejer sig om at bage en større “kage”, så der er mere til velfærd, og ikke om at straffe de initiativrige og derved få en mindre “kage”. Thorning og Villy går med deres skatteforslag imod 20 års dansk skattepolitik og imod politikken i alle de lande, som dansk erhvervsliv hver dag er i en hæsblæsende konkurrence med. Vi håber, at vælgerne kan se, at det drejer sig om at afskaffe fattigdom, og ikke om at afskaffe de initiativrige i Danmark.

EU’s fremtid – fremtidens EU

Der er ikke længe til, at vi som borgere og vælgere i det europæiske fællesskab (for det er netop et fællesskab af europæiske befolkninger, der repræsenteres af Europaparlamentet) skal til stemmeurnerne og beslutte i hvilken retning vi ønsker, at EU skal bevæge sig. Venstres retning er et godt bud. Det er nemlig ikke lige meget hvor man sætter sit kryds og hvem man stemmer på – det har stor betydning for de politikker, der føres ud i livet og som påvirker den europæiske og danske hverdag.

Man kan have mange forskellige ønsker til hvad EU skal beskæftige sig med. Man kan også have særinteresser inden for egne bestemte felter. Men når alt kommer til alt, så er det EU’s og dermed Europaparlamentets opgave at se på de store overordnede linjer. Der skal tegnes de rigtige streger i sandet og sættes optimale rammer for at sikre en fornuftig udvikling i EU’s medlemsstater. Og her har Venstre de bedste bud.

Der er flere steder at sætte ind, men miljø og energiområdet er et oplagt sted at starte. Udvikling af området kan både være med til at løse flere grænseoverskridende problemer, og det kan skabe bæredygtig vækst og jobs i landene. Det er specielt interessant i en krisetid. Derfor er et af Venstres temaer i valgkampen en grøn jobpakke, hvor den europæiske energiforskning skal fordobles. På sammen måde skal der skabes bedre vilkår for udveksling af miljøteknologi ved at arbejde for globalt at fjerne told på den type teknologi. Begge tiltag kan være med til at skabe jobs i Danmark.

Venstres europæiske visioner og konkrete tiltag er der fremtid i. Derfor skal du tage stilling d. 7. juni og bruge din stemme til at føre EU i den rigtige retning. Og det skal være en borgerlig liberal retning. Sæt derfor dit kryds ved en Venstrekandidat – og gerne en af de lokale som Bent Claudi Lassen. Læs mere på www.claudilassen.dk