Gennemse Kategori

Erhverv, vækst og beskæftigelse

KL: Færre kommunale medarbejdere

“Kommunerne skærer drastisk i personalet” var udmeldingen fra KL, som i deres nyhedsbrev Momentum har skrevet en historie med denne overskrift d. 14. marts. Men er det nu så imponerende?  Og er det nok? Det er næppe tilfældet og personalereduktionerne sker næppe heller på de rigtige områder. Vi bør kunne kræve en stadigt mere effektivt drevet kommunal sektor, som fokuserer på sine kerneydelser, og tænker som en privat virksomhed. Det bør ikke kun være en borgerlig liberal drøm.

Der er tale om et fald i kommunalt ansatte på ca 11.000 fuldtidsbeskæftigede eller ca 2,8 pct fra dec 2009 til dec 2010. Antallet af kommunalt ansatte er dermed på knap 384.000 ved udgangen af 2010 jf. Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD).

Men er det nu så drastisk et fald, når man sammenligner med det private arbejdsmarked eller kigger på hvor personalet er sparet. For at tage det sidste først, så er det langt primært sket på kerneområderne som børnetilbud, skoler og ældrepleje. Det er også her, der er ansat langt flest, og her der løbende skal ske tilpasninger som følge af befokningssammensætningen. Så det kan sagtens være relevante besparelser, ligesom ny teknologi og standarder for service spiller ind. Bemærkelsesværdigt er det dog at administrationen næsten er gået fri. Der er altså valgt kerneydelsestilpasninger fremfor administrative effektiviseringer. Den tror jeg ikke var gået i det private erhvervsliv, som kommunerne bør sammenligne sig med.

Ser man på stigningen i bruttoledigheden, som ikke er fuldt sammenlignelig med de kommunale tal, så var denne på knap 35.000 i 2010. Det indikerer klart, at det private arbejdsmarked har trukket langt størstedelen af læsset vedr. tilpasninger af arbejdsstyrken. Og selvom vi langt fra er ude af krisen endnu, specielt ikke vedr. ledigheden, så er de private virksomheder blevet mere effektive og mere konkurrencedygtige, da de nu alt andet lige producerer for færre lønomkostninger.

Vi bør også kunne forlange at kommunerne stræber efter en højere effektivitet. Det er ikke kun i det private, der bør ske en årlig effektiviseringsforbedring på små 2 pct. set over et. Og det ikke for at gøre ledighedeskøerne længere, naturligvis ikke, men om få år er der igen mangel på arbejdskraft (husk at bruttoledigheden i dag kun er knap 164.000 mod ca 350.000 først i 1990’erne), ligesom der er færre til at betale skatten, så pengene skal bruges bedst muligt. Dertil skabes væksten nu engang i det private, så det offentlige må ikke lægge beslag på den nødvendige arbejdskraft. Det er de private indtægter som finansierer det offentlige system og udgifter, ikke omvendt. Og det gælder stadig også hvis man antager, at det offentlige har en vækstforøgende effekt. Der skal jo være et udgangspunkt at forøge!

Virksomhedssponsorerede legepladser

Skal være tilladt med virksomhedssponsorerede legepladser og udstyr på legepladser? Debatten har tidligere været opppe i Køge Kommune. Og meningerne er desværre delte i byrådet og befolkningen. For jeg synes det er en vidunderig idé, hvor der sagtens kan stilles krav til typen af sponsorer samt reklamernes størrelse og placering.

Jeg kunne ikke undlade at komme med en kommentar efter at have læst et udemærket læserbrev i Lørdagsavisen fra en række forældrebestyrelser i Køge Kommune, hvor der tales for virksomhedssponsorerede legepladser for at modgå nogle af de besparelser, som Køge Kommune desværre har været nødt til at foretage som følge af kommunens økonomiske situation.

Sidste gang det var oppe at vende, druknede det i en daværende debat om sponsorater og dermed reklamer på kommunenes biler, bygninger og arbejdstøj. Dengang gik debatten bl.a. på hvor tæt på borgerne man kunne gå med den type reklamer. Kan fx SOSU-hjælpernes tøj være med reklamer, når de kommer i folks private hjem. Og hvad med reklamer for erotiske produkter og tjenesteydelser mv.

Men der kan og skal naturligvis stilles krav til de sponsorater kommunen indgår. Køge Kommune har, som mange andre virksomheder, en række værdier for dets virke, og de sponsorater der indgås skal selvfølgelig være i tråd med disse værdier. Det betyder bl.a. at man kan stille krav til hvilke typer af virksomheder, der skal sponsorerer hhv. biler, bygninger og legepladser. På den måde kan man undgå at CocaCola eller McDonalds sponsorerer en legeplads, hvilket de fleste formegentlig ikke ønsker.

Så rigtigt godt foreslag fra forældrebestyrelserne, som jo netop er brugerne, og kom da i gang med forhandlingerne, Køge Kommune.

Særinteresser før politik og fornuft?

Jeg faldt over denne interessante og højaktuelle kommentar fra Asger Aamund til det politiske landskab og specielt beslutningsprocessen og interesserne bag. Som borgerlig og en af de aktive i et af regeringspartierne, dog på lokalt plan, så må man nogle gange tage den fornuftsbaserede kritik til sig og undres over nogle af de beslutninger, der tages.

Den seneste jyske motorvej er en af dem. Det er naturligvis ikke kun regeringen og Venstre, der står bag den beslutning, men vi er med, og vi bør måske være lidt mere tænksomme, når der tages så omfangsrige og omkostningstunge beslutninger.

Jeg kan ikke undlade at indsætte et lille stykke af kronikken som citat herunder. Den er ganske morsom, selvom den samtidig er ganske alvorligt ment. Læs den, den er vittig og interessant.

” Til trods for at Finansloven 2011 er et fordelingspolitisk brandudsalg til et umætteligt vælgerkorps, har regeringens strateger udtænkt et mesterligt skaktræk, der for alvor kick-starter den rustne danske vækstmotor: En motorvej mellem Herning og Holstebro.

Universiteterne, forskningen og de højteknologiske vækstvirksomheder må sulte, men til gengæld er det lykkedes at finde 3,5 mia kroner til anlæggelsen af denne ekspresvej til velstand og velfærd. Den bliver ganske vist noget dyrere end planlagt som alle andre offentlige anlægsarbejder, så 5 mia er nok det tal, vi skal forholde os til. Og hvad får vi så for vores penge? Ikke så lidt. Den nye motorvej vil ikke bare forgylde Herning og Holstebro, men kommer også til at revitalisere de slumrende metropoler langs strækningen gennem alheden: Sinding, Aulum og Tvis! Samtidig har man dramatisk afkortet rejsetiden for den ventede strøm af internationale investorer og forskere, der haster mod boom town Humlum og vækstcenter Bøvlingebjerg.”