Gennemse Tag

vækst

Særinteresser før politik og fornuft?

Jeg faldt over denne interessante og højaktuelle kommentar fra Asger Aamund til det politiske landskab og specielt beslutningsprocessen og interesserne bag. Som borgerlig og en af de aktive i et af regeringspartierne, dog på lokalt plan, så må man nogle gange tage den fornuftsbaserede kritik til sig og undres over nogle af de beslutninger, der tages.

Den seneste jyske motorvej er en af dem. Det er naturligvis ikke kun regeringen og Venstre, der står bag den beslutning, men vi er med, og vi bør måske være lidt mere tænksomme, når der tages så omfangsrige og omkostningstunge beslutninger.

Jeg kan ikke undlade at indsætte et lille stykke af kronikken som citat herunder. Den er ganske morsom, selvom den samtidig er ganske alvorligt ment. Læs den, den er vittig og interessant.

” Til trods for at Finansloven 2011 er et fordelingspolitisk brandudsalg til et umætteligt vælgerkorps, har regeringens strateger udtænkt et mesterligt skaktræk, der for alvor kick-starter den rustne danske vækstmotor: En motorvej mellem Herning og Holstebro.

Universiteterne, forskningen og de højteknologiske vækstvirksomheder må sulte, men til gengæld er det lykkedes at finde 3,5 mia kroner til anlæggelsen af denne ekspresvej til velstand og velfærd. Den bliver ganske vist noget dyrere end planlagt som alle andre offentlige anlægsarbejder, så 5 mia er nok det tal, vi skal forholde os til. Og hvad får vi så for vores penge? Ikke så lidt. Den nye motorvej vil ikke bare forgylde Herning og Holstebro, men kommer også til at revitalisere de slumrende metropoler langs strækningen gennem alheden: Sinding, Aulum og Tvis! Samtidig har man dramatisk afkortet rejsetiden for den ventede strøm af internationale investorer og forskere, der haster mod boom town Humlum og vækstcenter Bøvlingebjerg.”

Nye jobs gennem en attraktiv erhvervskommune

Det er helt afgørende for kommunens fremtid, at vi får flere mennesker i arbejde. En øget beskæftigelse skal være med til at sikre, at der ikke skal skæres på den borgernære service, og at skat og grundskyld kan holdes i ro. Køge skal derfor udvikles til at være en attraktiv erhvervskommune.

Venstre vil, at Køge Kommune og erhvervslivet sammen får skabt 2000 nye jobs over de næste fem år. Erhvervslivet skal sikres en hurtigere og mere fleksibel kommunal sagsbehandling. Bl.a. skal kommunens nye erhvervssekretariat udvikles til reelt at være én indgang til kommunen. Der skal også etableres et opsøgende team, som på eget initiativ præsenterer attraktive virksomheder for mulighederne ved at flytte virksomheden til Køge Kommune.

Vi skal også kunne tilbyde den type grunde, som virksomheder efterspørger. Det skal ikke være kommunen, som vurderer, hvilken type grunde der er brug for. Venstre vil sikre en reel dialog, hvor det bliver lyttet til virksomhedernes ønsker og behov. Dertil ønsker Venstre, at der skal etableres væksthuse for vidensbaserede opstartsvirksomheder og mindre vækstvirksomheder. Det skaber lokale jobs.

En anden forudsætning for at være en attraktiv erhvervskommune er, at det er nemt og billigt for medarbejdere at bosætte sig tæt på arbejdspladsen. Derfor skal kommunen i højere grad udbyde og sælge grunde til private på markedsvilkår frem for at fastholde et kunstigt højt prisniveau. Nye ressourcestærke borgere skaber indtægter til kommunen.

Venstre har visionerne og de løsninger, som der skal til for at skabe 2000 nye jobs og en attraktiv erhvervskommune. Sæt derfor dit kryds ved Venstre. Læs mere på koegevenstre.dk

  • 1
  • 2