Gennemse Tag

kommunalvalg 2013

Giv lokalsamfundene muligheder

Vi har mange gode landsbyer i vores kommune, hvoraf flere har oplevet tilvækst af nye boliger og indbyggere de seneste 10-15 år. Det er dejligt, men gør vi nok for at fremme landsbyernes udvikling og muligheder? Det synes jeg ikke. Vi mangler en landdistriktspolitik.

Hvis ikke vi giver vores landsbyer og landområder rum for videre udvikling, så kan vi risikere blot at ende med en række boligområder på landet uden liv og aktivitet. Det er ikke det jeg ønsker for vores landsbyer. I dag holder lokale indsjæle heldigvis gang i landsbyerne, men nærmest på trods af den kommunale planlægning.

Megen udvikling foregår i og omkring Køge by. Det er uundgåeligt og er ikke et problem, så længe der også gives rum for udvikling i lokalsamfundene. Her er kommunens bevarende lokalplanlægning for restriktiv.

Selvfølgelig skal der være lokalplaner, Ingen ønsker en stor kemivirksomhed midt i Højelse eller 10 etagers lejekasserne i Alkestrup. Men hvorfor begrænse mulighederne for udstykninger i en række af vores landsbyer? Hvorfor ikke gøre det nemmere at bygge boliger dér hvor folk vil bo eller udføre mindre erhverv fra sin ejendom og skabe lokale jobs. Det er udvikling.

Konkurrence for Stærkt til Marie

Der er brug for mere konkurrenceudsættelse og flere private løsninger i en offentlige serviceEr Marie Stærke og S bange for de private alternativer til de kommunale serviceudbydere? Det tyder det på, og det forklarer måske hvorfor Køge Kommune ikke er med i front, når det gælder udlicitering og muligheden for at give borgerne et frit valg. Det synes jeg er trist for Køges borgere.

S og SF snyder dermed borgerne for andre løsninger og en effektiviseringsgevinst jf. DIs analyser for op mod 40 mio.kr. årligt svarende til lønomkostningerne for 120 SUSU’er – altså varme hænder, som vi sagtens kunne bruge i den borgernære service. Og kommunen er vel til for at sikre en god service, udført af de bedste til den rette pris, og ikke til at bruge borgernes skattekroner uansvarligt? De 40 mio.kr. svarer jf. samme undersøgelse til et halvt skatteprocentpoint.

Det er for besværligt…

Marie Stærke citeres også for, at det er besværligt at bruge tid på udbud og opgavespecifikationer. Men hvor er egentlig problemet? Jeg går, som almindelig borger i Køge Kommune, da ud fra, at kommunen allerede har en helt klar beskrivelse af de opgaver der løses, hvordan de ønskes løst og hvilken kvalitet der forventes? Hvordan kan det kommunele personale ellers udføre deres daglige opgaver, som de jo gør hver dag? Det er da ikke noget man først finder ud af til et udbud.

Det bør derfor ikke være et problem eller besværligt at lave en allerede klart defineret opgave om til et udbud. Jeg tror helt generelt på, at konkurrence skærper den service der leveres og sætter ”kunden” i centrum – både når det offentlige og det private vinder udfører opgaven. Leverandøren bliver jo nødt til at tænke over om det ikke kan gøres lidt bedre.

Desværre betvivler socialdemokraternes spidskandidat alle private virksomheders troværdighed, når hun i pressen sætte lighedstegn mellem enkelte sager, hvor private ikke har levet op til indgåede kontrakter, og de private udbydere generelt. Aftaler skal naturligvis overholdes – både for private leverandører og for kommunens egne medarbejdere og ledere. Det giver sig selv. Men det er langt fra kønt, at Marie Stærke og S skærer alle private firmaer over én kam.

Ved du hvad en kommune laver?

Kender du din kommunes arbejdsopgaver og ansvarsområder? Og ved du hvilke opgaver regionen står for? Hvis ikke så der en hurtig lille liste herunder. Der er jo vigtigt at vide inden du sætter dit kryds d. 19. november.

Opgaver for kommuner og regioner

Med kommunalreformen er kommunerne blevet større og mere bæredygtige og har fået et solidt fundament for at kunne løfte flere opgaver i en fortsat decentralisering. Samtidig har kommunerne med reformen fået større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære offentlige opgaver.

Kommunernes opgaver

Kommunernes opgaveportefølje omfatter efter reformen:

  • Det sociale område: Det samlede finansierings-, forsynings- og myndighedsansvar
  • Børnepasning
  • Folkeskolen, herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand til småbørn
  • Specialundervisning for voksne
  • Ældrepleje
  • Sundhed (Forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse, behandling af alkohol- og stofmisbrug, hjemmesygepleje, tandpleje og socialpsykiatri)
  • Aktivering og beskæftigelsesprojekter for forsikrede og ikke-forsikrede ledige.
  • Integrationsindsats og sprogundervisning af indvandrere
  • Borgerbetjening på skatte- og inddrivelsesområdet i samspil med de statslige skattecentre
  • Forsyningsvirksomhed og redningsberedskab
  • Natur, miljø og planlægning
  • Lokal erhvervsservice og turistfremme
  • Deltagelse i regionale trafikselskaber
  • Det lokale vejnet
  • Biblioteker, musikskoler, lokale sportsfaciliteter og andre kulturelle områder

Regionernes opgaver

Regionerne varetager en række opgaver, som bedst løses decentralt, men som samtidig kræver et større befolkningsgrundlag, end selv større kommuner har. Regionerne har ansvaret for:

  • Sygehusvæsenet, herunder sygehusene, psykiatrien samt sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger
  • Regional udvikling, blandt andet vedr. natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter. Sekretariatsbetjening af regionale vækstfora
  • Jordforurening
  • Råstofkortlægning og -planlægning
  • Drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet
  • Deltagelse i regionale trafikselskaber