Gennemse Tag

indlæring

Øget faglighed og trivsel i vores skoler

Vi vil i Venstre skabe øget faglighed og trivsel i Køge Kommunes folkeskoler. Vi ønsker en folkeskole, der både kan løfte de svageste og udfordre de dygtigste elever. Det skal ske gennem brug af læringsstile, mentorordninger og holddeling, da det er vigtige redskaber, som vi blot skal turde bruge noget mere. Det er en del af Venstres ambitiøse, men ikke urealistiske, mål om, at Køges Kommunes folkeskoler skal udvikles til at være blandt landets bedste.

Vi vil i Venstre forbedre trivslen for både elever og medarbejdere og belønne lokale gode trivselsinitiativer. Et godt og sundt arbejdsmiljø er afgørende for, at både elever og medarbejdere trives i hverdagen. Elevernes indlæring bliver forbedret og sygefraværet falder blandt de ansatte, når der er et godt arbejdsklima. Derfor ser Venstre kun fordele ved at sætte øget fokus på at forbedre trivslen.

Ved folkeskolens slutning skal vi give de unge en god start på voksenlivet. En god og kyndig uddannelsesvejledning i grundskolen er afgørende for, at den enkelte elev kommer ind på rette kurs. Vi vil sikre, at de unge mennesker vælger den udannelsesretning, som er rigtig for dem. Ved at opprioritere uddannelsesvejledningen kan vi således også være med til at forebygge den høje ungdomsarbejdsløshed i Køge Kommune.

Venstre har visionerne og de løsninger, som der skal til for at sikre en folkeskole blandt de 10 pct. bedste. Sæt derfor dit kryds ved Venstre og gerne personligt. Læs mere på koegevenstre.dk.