Så fik vi valgt Lars Løkke Rasmussen til Venstres nye folketingskandidat i Køge kredsen. Det er jeg glad for som formand for Venstre i Køge kredsen. Det betyder, at vi så rigtigt, da vi sagde ja til muligheden for at opstille Lars Løkke Rasmussen. Venstres medlemmer i Køge og Lejre kommuner mødte talstærkt op på Hotel Hvide Hus og valgte Lars Løkke Rasmussen med stående ovation.
LÆS: Lars Løkke Rasmussen ny folketingskandidat i Køge kredsen
Efter opstillingsmødet var overstået og Lars Løkke Rasmussen valgt som ny folketingskandidat udtalte han “Jeg er meget taknemmelig for den varme velkomst jeg har fået af Venstres medlemmer i Køge og Lejre kommunerne. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at være folketingskandidat i Danmarks største storkreds“.