Gennemse Tag

Erhverv, vækst og beskæftigelse

Hvorfor den teknologi forskrækkelse?

Så er erhvervsjournalist og teknologinørd (meget positivt ment) Dorte Toft igen fremme i skoene på sin blog “Bizzen” med en helt relevant undren over folks frygt for den nye teknologi, som kan hjælpe så mange. Denne gang er det folkeskolens naturvidenskablærer og Etisk Råd, som får en fortjent røffel for de skræmmebilleder de fremmaner om roboteknologien.

Blogindlægget kan du selv læse her. Det er super relevant og samtidig er perskeptiverne for dansk teknologisk udvikling skræmmende. Det er faktisk umuligt for mig at forstå, hvorfor folk straks se Terminator cyborgs og lignende dødsmaskiner for sig, når talen falder på robotter – og nu føler jeg det også selv nødvendigt at starte med en reference til det! Det er jo på ingen måde den mest oplagte personlige eller kommercielle brug af teknoligien.

Vores samfund er ikke oversvømmet af Terminators, men af fredelige industrirobotter, selvkørende støvsugere og ældrevenlige sæler. Specielt sidstnævnte viser de sociale og meget positive muligheder i teknologien. Når ældre demente liver op ved mødet med robotteknologi i plys, så bør vi andre slappe lidt af og se på mulighederne i teknologien, fremfor at fokusere på de meget lidt sandsynlige tendenser, som kan virke skræmmende.

Man kan harselere længe over den irationelle frygt og den ærgerlige betydning for Danmarks udvikling. Vi har alle muligheder for at komme i front på det her område, hvor vores høje vidensniveau i samfundet kan bruges til at skabe god forretning. Men det skal ikke tage humøret fra mig! Jeg vil opfordre alle til at tage godt imod de teknologiske og økonomiske muligheder – og lad være med at sætte frygten først. Og denne opfordring skal specielt lyde til undervisningsmiljøet, da fremtidens udvikling starter her.

Nye jobs gennem en attraktiv erhvervskommune

Det er helt afgørende for kommunens fremtid, at vi får flere mennesker i arbejde. En øget beskæftigelse skal være med til at sikre, at der ikke skal skæres på den borgernære service, og at skat og grundskyld kan holdes i ro. Køge skal derfor udvikles til at være en attraktiv erhvervskommune.

Venstre vil, at Køge Kommune og erhvervslivet sammen får skabt 2000 nye jobs over de næste fem år. Erhvervslivet skal sikres en hurtigere og mere fleksibel kommunal sagsbehandling. Bl.a. skal kommunens nye erhvervssekretariat udvikles til reelt at være én indgang til kommunen. Der skal også etableres et opsøgende team, som på eget initiativ præsenterer attraktive virksomheder for mulighederne ved at flytte virksomheden til Køge Kommune.

Vi skal også kunne tilbyde den type grunde, som virksomheder efterspørger. Det skal ikke være kommunen, som vurderer, hvilken type grunde der er brug for. Venstre vil sikre en reel dialog, hvor det bliver lyttet til virksomhedernes ønsker og behov. Dertil ønsker Venstre, at der skal etableres væksthuse for vidensbaserede opstartsvirksomheder og mindre vækstvirksomheder. Det skaber lokale jobs.

En anden forudsætning for at være en attraktiv erhvervskommune er, at det er nemt og billigt for medarbejdere at bosætte sig tæt på arbejdspladsen. Derfor skal kommunen i højere grad udbyde og sælge grunde til private på markedsvilkår frem for at fastholde et kunstigt højt prisniveau. Nye ressourcestærke borgere skaber indtægter til kommunen.

Venstre har visionerne og de løsninger, som der skal til for at skabe 2000 nye jobs og en attraktiv erhvervskommune. Sæt derfor dit kryds ved Venstre. Læs mere på koegevenstre.dk

Skolerne fortjener energirigtig renovering

Vi kan alle være enige om, at vores skoler og andre institutioner generelt trænger til en kærlig hånd. Selvom der de seneste år er blevet brugt penge på renoveringer, så er der lang vej endnu, før vi kan være tilfredse. Men hvis udfordringerne skal overkommes, så skal der nytænkning til. Derfor er Venstre kommet med et forslag om brug af private offentlige partnerskaber til at sikre den løbende og energirigtige renovering.

Alle ved at det normalt er vedligeholdelsen af kommunens bygninger og veje, der står for skud, når kommunen mangler penge. Og det gør den jo desværre i øjeblikket under ledelse af Socialdemokraterne og DF. Men det behøver ikke være sådan. De fysiske rammer kan forbedres, og der kan foretages energirigtige renoveringer uden omkostninger for Køge – andre kommuner har allerede vist vejen.

Venstre har tidligere foreslået, at man også i Køge gør brug af ESCO-modellen (Energy Service Company). Her indgår kommunen i et partnerskab med en privat ESCO-virksomhed, der stiller garanti for en given årlig besparelse ved de projekterede energirenoveringer. Dermed kan der reelt foretages ’gratis’ energirenoveringer, da de årlige energibesparelser går til betaling for de omkostninger, der er forbundet med selve ombygningen. Viser det sig mod forventning, at det ikke er muligt at opnå de garanterede energibesparelser, så vil det være ESCO-virksomheden og ikke kommunen, der hæfter.

Stem derfor personligt på en Venstre kandidat hvis du vil sikre innovation og nytænkning i kommunen.