Interessant doku af Twitter som selvstændigt journalistisk værktøj. RT @JesperBeinov Power of Twitter as Journalism http://zite.to/iL4L1V

I deres seneste nummer af Momentum har KL en artikel om anvendt borgernær teknologi (nogen må kunne finde på et bedre ord for det), som kommunerne virkelig er ved at sætte skub i. Skubbet kommer nok i høj grad som følge af de nødvendige besparelser efter krisen, men det er stadig et skridt i den rigtige retning. Og det kan kun gå for langsomt med at komme frem i bussen på det her område!

Kommunerne skal løbende blive mere effektive – ligesom det private erhvervsliv! Og hvorfor ikke inddrage nye teknologiersammen med borgernes stigende forventning om enkle løsninger i deres kontakt med kommunen, som ikke betyder flere timers ventetid i den fysiske borgerservice…

Nogle af eksemplerne pÃ¥ den nye teknologi er “Affaldskurve, der selv komprimerer affaldet, computere med touch-skærm sat til tv’et, sÃ¥ ældre borgere kan kommunikere med hjemmehjælpen via direkte videokontakt, og intelligente lagerstyringssystemer, der holder styr pÃ¥ bibliotekets bøger”. Og kommunerne gÃ¥r stadigt mere i gang med opgaven, da en opgørelse fra Anvendt Borgernær Teknologi-fonden (ABT-fonden) viser at kommunerne løb med “71,4 millioner kroner svarende til 75 procent af de midler, ABT-fonden uddelte i 2010, mens regionerne fik 21 procent og staten de sidste fire procent. Meget har dermed ændret sig i forhold til 2009, hvor kommunerne kun fik andel i lidt over 20 procent af midlerne. Og flere kommuner er ogsÃ¥ kommet til, sÃ¥ hele 61 kommuner nu er involveret i et eller flere projekter støttet af ABT-fonden.” (Begge citater er fra artiklen Kommuner satser pÃ¥ teknologien i KL’s nyhedsbrev Momentum)

“Kommunerne skærer drastisk i personalet” var udmeldingen fra KL, som i deres nyhedsbrev Momentum har skrevet en historie med denne overskrift d. 14. marts. Men er det nu sÃ¥ imponerende?  Og er det nok? Det er næppe tilfældet og personalereduktionerne sker næppe heller pÃ¥ de rigtige omrÃ¥der. Vi bør kunne kræve en stadigt mere effektivt drevet kommunal sektor, som fokuserer pÃ¥ sine kerneydelser, og tænker som en privat virksomhed. Det bør ikke kun være en borgerlig liberal drøm.

Der er tale om et fald i kommunalt ansatte på ca 11.000 fuldtidsbeskæftigede eller ca 2,8 pct fra dec 2009 til dec 2010. Antallet af kommunalt ansatte er dermed på knap 384.000 ved udgangen af 2010 jf. Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD).

Men er det nu så drastisk et fald, når man sammenligner med det private arbejdsmarked eller kigger på hvor personalet er sparet. For at tage det sidste først, så er det langt primært sket på kerneområderne som børnetilbud, skoler og ældrepleje. Det er også her, der er ansat langt flest, og her der løbende skal ske tilpasninger som følge af befokningssammensætningen. Så det kan sagtens være relevante besparelser, ligesom ny teknologi og standarder for service spiller ind. Bemærkelsesværdigt er det dog at administrationen næsten er gået fri. Der er altså valgt kerneydelsestilpasninger fremfor administrative effektiviseringer. Den tror jeg ikke var gået i det private erhvervsliv, som kommunerne bør sammenligne sig med.

Ser man på stigningen i bruttoledigheden, som ikke er fuldt sammenlignelig med de kommunale tal, så var denne på knap 35.000 i 2010. Det indikerer klart, at det private arbejdsmarked har trukket langt størstedelen af læsset vedr. tilpasninger af arbejdsstyrken. Og selvom vi langt fra er ude af krisen endnu, specielt ikke vedr. ledigheden, så er de private virksomheder blevet mere effektive og mere konkurrencedygtige, da de nu alt andet lige producerer for færre lønomkostninger.

Vi bør ogsÃ¥ kunne forlange at kommunerne stræber efter en højere effektivitet. Det er ikke kun i det private, der bør ske en Ã¥rlig effektiviseringsforbedring på smÃ¥ 2 pct. set over et. Og det ikke for at gøre ledighedeskøerne længere, naturligvis ikke, men om fÃ¥ Ã¥r er der igen mangel pÃ¥ arbejdskraft (husk at bruttoledigheden i dag kun er knap 164.000 mod ca 350.000 først i 1990′erne), ligesom der er færre til at betale skatten, sÃ¥ pengene skal bruges bedst muligt. Dertil skabes væksten nu engang i det private, sÃ¥ det offentlige mÃ¥ ikke lægge beslag pÃ¥ den nødvendige arbejdskraft. Det er de private indtægter som finansierer det offentlige system og udgifter, ikke omvendt. Og det gælder stadig ogsÃ¥ hvis man antager, at det offentlige har en vækstforøgende effekt. Der skal jo være et udgangspunkt at forøge!

Godt at se eksportvæksten er oppe igen. http://bit.ly/cnvldW. Nu skal vi have beskæftigelsen med!