Gennemse Kategori

Lokalpolitik

Mine kommentarer til den politiske udvikling (og afvikling) i Køge Kommune

Konkurrence for Stærkt til Marie

Der er brug for mere konkurrenceudsættelse og flere private løsninger i en offentlige serviceEr Marie Stærke og S bange for de private alternativer til de kommunale serviceudbydere? Det tyder det på, og det forklarer måske hvorfor Køge Kommune ikke er med i front, når det gælder udlicitering og muligheden for at give borgerne et frit valg. Det synes jeg er trist for Køges borgere.

S og SF snyder dermed borgerne for andre løsninger og en effektiviseringsgevinst jf. DIs analyser for op mod 40 mio.kr. årligt svarende til lønomkostningerne for 120 SUSU’er – altså varme hænder, som vi sagtens kunne bruge i den borgernære service. Og kommunen er vel til for at sikre en god service, udført af de bedste til den rette pris, og ikke til at bruge borgernes skattekroner uansvarligt? De 40 mio.kr. svarer jf. samme undersøgelse til et halvt skatteprocentpoint.

Det er for besværligt…

Marie Stærke citeres også for, at det er besværligt at bruge tid på udbud og opgavespecifikationer. Men hvor er egentlig problemet? Jeg går, som almindelig borger i Køge Kommune, da ud fra, at kommunen allerede har en helt klar beskrivelse af de opgaver der løses, hvordan de ønskes løst og hvilken kvalitet der forventes? Hvordan kan det kommunele personale ellers udføre deres daglige opgaver, som de jo gør hver dag? Det er da ikke noget man først finder ud af til et udbud.

Det bør derfor ikke være et problem eller besværligt at lave en allerede klart defineret opgave om til et udbud. Jeg tror helt generelt på, at konkurrence skærper den service der leveres og sætter ”kunden” i centrum – både når det offentlige og det private vinder udfører opgaven. Leverandøren bliver jo nødt til at tænke over om det ikke kan gøres lidt bedre.

Desværre betvivler socialdemokraternes spidskandidat alle private virksomheders troværdighed, når hun i pressen sætte lighedstegn mellem enkelte sager, hvor private ikke har levet op til indgåede kontrakter, og de private udbydere generelt. Aftaler skal naturligvis overholdes – både for private leverandører og for kommunens egne medarbejdere og ledere. Det giver sig selv. Men det er langt fra kønt, at Marie Stærke og S skærer alle private firmaer over én kam.

Ved du hvad en kommune laver?

Kender du din kommunes arbejdsopgaver og ansvarsområder? Og ved du hvilke opgaver regionen står for? Hvis ikke så der en hurtig lille liste herunder. Der er jo vigtigt at vide inden du sætter dit kryds d. 19. november.

Opgaver for kommuner og regioner

Med kommunalreformen er kommunerne blevet større og mere bæredygtige og har fået et solidt fundament for at kunne løfte flere opgaver i en fortsat decentralisering. Samtidig har kommunerne med reformen fået større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære offentlige opgaver.

Kommunernes opgaver

Kommunernes opgaveportefølje omfatter efter reformen:

  • Det sociale område: Det samlede finansierings-, forsynings- og myndighedsansvar
  • Børnepasning
  • Folkeskolen, herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand til småbørn
  • Specialundervisning for voksne
  • Ældrepleje
  • Sundhed (Forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse, behandling af alkohol- og stofmisbrug, hjemmesygepleje, tandpleje og socialpsykiatri)
  • Aktivering og beskæftigelsesprojekter for forsikrede og ikke-forsikrede ledige.
  • Integrationsindsats og sprogundervisning af indvandrere
  • Borgerbetjening på skatte- og inddrivelsesområdet i samspil med de statslige skattecentre
  • Forsyningsvirksomhed og redningsberedskab
  • Natur, miljø og planlægning
  • Lokal erhvervsservice og turistfremme
  • Deltagelse i regionale trafikselskaber
  • Det lokale vejnet
  • Biblioteker, musikskoler, lokale sportsfaciliteter og andre kulturelle områder

Regionernes opgaver

Regionerne varetager en række opgaver, som bedst løses decentralt, men som samtidig kræver et større befolkningsgrundlag, end selv større kommuner har. Regionerne har ansvaret for:

  • Sygehusvæsenet, herunder sygehusene, psykiatrien samt sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger
  • Regional udvikling, blandt andet vedr. natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter. Sekretariatsbetjening af regionale vækstfora
  • Jordforurening
  • Råstofkortlægning og -planlægning
  • Drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet
  • Deltagelse i regionale trafikselskaber

Lokale skoler skal udvikles – ikke lukkes

Foto: Elmer Madsen, sn.dk

Jeg har fået et meget fornuftigt spørgsmål om hvorfor de lokale små skoler skal bevares? Hvad er argumenterne for det? Jeg synes der er flere, og jeg synes ikke kun skolerne skal bevares, men de skal udvikles til gavn for de elever og lokalsamfund. Det vil være en løsning for fremtiden.

Til en start køber jeg ikke præmissen om, at små skoler leverer dårlig og dyr undervisning mens store levere god, som det ofte fremføres. Mange fri- og privatskoler er små skoler og de klarer sig generelt godt målt på faglighed, forældreinddragelse, skolens liv mv.

Høj faglighed handler i høj grad om gode undervisere og gode ledere – det er her vi skal stille de rette krav. Og så skal vi politikere give forældrene reel indflydelse i skolebestyrelserne over de beslutninger, der betyder noget lokalt. De tages nemlig bedst der hvor børn, forældre og lærer fungere og arbejder sammen. Et medansvar for skolens liv tager mange forældre allerede, men med større indflydelse tror jeg forældrene kan bidrage endnu mere positivt til den enkelte skoles udvikling.

De mindre lokale skoler kan også være et grundlag for en tryg barndom og et aktivt lokalt foreningsliv i landsbyer og bysamfund, som ellers hurtigt kan udvikle sig til sovebyer eller rene parcelhuskvarterer på landet. Det vil være en trist udvikling, men den kan forhindres. Jeg bor selv i den sydlige del af kommunen i nærheden af en af vores landsbyer, Alkestrup. Her er et alsidigt foreningsliv, men det er en god og engageret skole også en vigtig del af.

Det er naturligvis væsentligt, at ingen skoler eller andre institutioner holdes kunstigt i live. Der skal være et lokalt engagement og drive bag. Derfor skal en lokal skole heller ikke nødvendigvis forstås som en skole til 9′ende klasse. Det kan sagtens være en skole med indskoling og mellemtrin hvorefter eleverne flytter til en større skole i udskolingen. Den model bruges allerede i kommunen med succes.

Lad os derfor stoppe snakken om at lukke lokale skoler, og lad os i stedet udvikle dem.