Gennemse Kategori

Landspolitik

Mine kommentarer til de landspolitiske tendenser

Lars Løkke Rasmussen er Køge kredsens nye folketingskandidat

Lars Løkke Rasmussen, statsministerkandidat og Venstres formand. Stem på ham i hele Sjællands storkredsSå fik vi valgt Lars Løkke Rasmussen til Venstres nye folketingskandidat i Køge kredsen. Det er jeg glad for som formand for Venstre i Køge kredsen. Det betyder, at vi så rigtigt, da vi sagde ja til muligheden for at opstille Lars Løkke Rasmussen. Venstres medlemmer i Køge og Lejre kommuner mødte talstærkt op på Hotel Hvide Hus og valgte Lars Løkke Rasmussen med stående ovation.

LÆS: Lars Løkke Rasmussen ny folketingskandidat i Køge kredsen

Efter opstillingsmødet var overstået og Lars Løkke Rasmussen valgt som ny folketingskandidat udtalte han “Jeg er meget taknemmelig for den varme velkomst jeg har fået af Venstres medlemmer i Køge og Lejre kommunerne. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at være folketingskandidat i Danmarks største storkreds“. Læs Videre

Højere offentligt sygefravær – et ledelsesproblem

Når det offentlige sygefravær er for højt er det et ledelsesproblemBerlingske bragte i går den d. 26. april historien om, at der er et markant højere sygefravær i det offentlige end det private, når man ser på plejepersonalet i ældresektoren. Artiklen er baseret på en analyse fra Cepos.

Det interessante er forklaringen bag det højere offentlige sygefravær. De enkelte medarbejdere har samme uddannelse – de fleste som elever hos kommunerne. Det har jeg endda et personligt kendskab til. Det kan dog tænkes at det er de særligt arbejdssomme eller ambitiøse, som søger jobs hos de private udbydere, men det er spekulation. Borgerne er i princippet også de samme, da alle borgere har muligheden for frit valg. Derfor bør det ikke være flere særligt tunge borgere hos kommunen.

Jeg tror ikke der er lavet undersøgelser af eksemplvis alders-, eller kønsfordelingen hos den private hhv. den offentlige ældrepleje. Ej heller af hvordan borgerne fordeler sig på typer og plejeniveau. Til dels vil det af privatlivshensyn glæde mig, hvis den type oplysninger ikke findes, men det er en anden historie.

Hvis man sætte alt det ovenstående lige og se på den store forskel mellem offentlig og privat, samt den markante forskel mellem kommunerne, så er der ledelsen tilbage. Og det er sikkert også her problemet ligger. Der findes helt klart gode ledere i det offentlige – ogsåp ældreplejen, men der er ikke nok fokus på ledelse i det offentlige generelt. Der rekruteres ikke udfra ledelsesevner først, men udfra at de pågældende er fagpersoner, som har arbejdet med området – altså på gulvet. Det er et forkert fokus, da en god hjemmehjælper ikke nødvendigvis gør en god leder. Ledelsesevner bør komme først.

Jeg har ikke den gyldne løsning, men de offentlige instituationer skal virkelig prioritere ledelse først. En god leder kan inspirere folk og få den til at ville jobbet og samarbejdet mod større mål. Også selvom den pågældende ikke kommer fra samme faglige område. Jeg er ikke den første der skriver om dette, og jeg kan henvise til en god og fyldig kommentar på bloggen Politik-tak.

Særinteresser før politik og fornuft?

Jeg faldt over denne interessante og højaktuelle kommentar fra Asger Aamund til det politiske landskab og specielt beslutningsprocessen og interesserne bag. Som borgerlig og en af de aktive i et af regeringspartierne, dog på lokalt plan, så må man nogle gange tage den fornuftsbaserede kritik til sig og undres over nogle af de beslutninger, der tages.

Den seneste jyske motorvej er en af dem. Det er naturligvis ikke kun regeringen og Venstre, der står bag den beslutning, men vi er med, og vi bør måske være lidt mere tænksomme, når der tages så omfangsrige og omkostningstunge beslutninger.

Jeg kan ikke undlade at indsætte et lille stykke af kronikken som citat herunder. Den er ganske morsom, selvom den samtidig er ganske alvorligt ment. Læs den, den er vittig og interessant.

” Til trods for at Finansloven 2011 er et fordelingspolitisk brandudsalg til et umætteligt vælgerkorps, har regeringens strateger udtænkt et mesterligt skaktræk, der for alvor kick-starter den rustne danske vækstmotor: En motorvej mellem Herning og Holstebro.

Universiteterne, forskningen og de højteknologiske vækstvirksomheder må sulte, men til gengæld er det lykkedes at finde 3,5 mia kroner til anlæggelsen af denne ekspresvej til velstand og velfærd. Den bliver ganske vist noget dyrere end planlagt som alle andre offentlige anlægsarbejder, så 5 mia er nok det tal, vi skal forholde os til. Og hvad får vi så for vores penge? Ikke så lidt. Den nye motorvej vil ikke bare forgylde Herning og Holstebro, men kommer også til at revitalisere de slumrende metropoler langs strækningen gennem alheden: Sinding, Aulum og Tvis! Samtidig har man dramatisk afkortet rejsetiden for den ventede strøm af internationale investorer og forskere, der haster mod boom town Humlum og vækstcenter Bøvlingebjerg.”