Så har det politiske flertal på Køge Rådhus bekendt kulør. Og det er ikke et kønt resultat, der er kommet ud af det. Der er tale om socialdemokratiske løsninger, hvor skattestigninger altid er det første og bedste svar på enhver udfordring. Det mener jeg er den forkerte løsningsmodel. Borgere og erhvervsliv skal i stedet sikres bedre vilkår, så vi kan tiltrække flere af begge og medvirke til at skabe grobund for nye arbejdspladser, som vi har hårdt brug. Det bidrager desuden til en større skattebase og dermed flere kommunale indtægter. Den S og SF inspirerede politik, som flertallet fører, vil i stedet virke modsat, så det bliver sværere at tiltrække vækstvirksomheder og borgere i arbejde.
Skattestigninger skal være sidste løsning på kommunens problemer, for pengene kommer jo ikke ud af den blå luft. Det er de i forvejen trængte boligejere, børnefamilier og erhvervslivet som betaler regningen. Og skattestigninger er ikke retfærdige, som flertallet ellers postulerer, når andre løsningsmuligheder ikke er afprøvet først. F.eks. vil en almindelig børnefamilie bosiddende på Pedersvej i Køge (740m2 grund) og et barn i hhv. vuggestue og børnehave skulle betale over 11.000 kr. mere om året som følge af budgetforliget (beregninger foretaget af Køge Kommune).
I en økonomisk krisetid gør det siddende socialdemokratisk dominerede flertal det nu endnu vanskeligere for borgere og virksomheder at klare sig gennem krisens skarpe skær. Kommunen skal hellere gå efter at få struktureret de administrative gevinster ved kommunesammenlægningen, så der i fremtiden bliver bedre råd til de nødvendige varme hænder i kommunen.
Det er specielt problematisk at flertallet med S i spidsen finansierer kommunens underskud med skattestigninger, som det langt fra er sikkert kommunen overhovedet får lov at gennemføre. Marie Stærke påstår godt nok i onsdagens Dagbladet, at der er en plan B, men samtidig at de ikke har lagt sig fast på en løsning. Det lyder ikke som en sikker plan i mine ører. Samtidig er løsningen af en god del af de økonomiske problemer udskudt til de næste år og det nye byråd. Det er ikke ansvarlig politik og ikke et tegn på et sikkert lederskab, som kommunen har brug for i denne tid.
Blandt det som undre er naturligvis også måden det sker på, hvor der først på demokratisk vis planlægges budgetseminar og brede budgetforhandlinger, hvorefter der pludselig indgås et snævert budgetforlig over natten. Man kunne i stedet have kørt den planlagte budgetproces igennem og efterfølgende have fundet ud af, om man kunne blive enige eller ej. Det havde været den korrekte måde at finde løsninger på. Fra Venstres side havde vi gerne kommet med brugbare løsningsforslag i processen mod et økonomisk holdbart budget. Nu får vi et uholdbart budget med markante økonomiske huller og store udfordringer skubbet til de næste år, frem for at de bliver løst nu.
